MÅNEDENS SVØMMER PÅ K1 // AUGUST

2019-09-08

Tillykke til Simon Hejbroch der løb med titlen som månedens svømmer på K1! :)

Simon løber med titlen, da han viser og har vist stort engagement i sin træning fra sæsonstart af. Det er et yderst sjældent syn, hvis Simon ikke er den første i vandet eller er den første til at starte på en given serie. Man kan mærke, at Simon brænder for sin svømning og fortsætter med at være målrettet (specielt med hans brystsvømning), hvor han gerne vil være i stand til at give den gas til mesterskaberne, og selvsamme målrettethed ser vi klart i vandet. 
Et lille eksempel på hvor seriøs Simon er med sin svømning er, at han før en lørdagstræning brækkede en tå. Han skyndte sig på skadestuen, hvorefter han fik den bundet ind, for at han kunne komme til træning igen for at lave dryland. Han fik lavet mange armbøjninger til den træning xD 
Simon var allerede i vandet igen mandag aften dvs. 2 dage efter. Den "normale" svømmer havde brugt den brækkede tå som en undskyldning for ikke at lave særlig meget eller ikke at hoppe i vandet. Det kunne de lære noget af ;-)

Stærkt gået Simon!