2020 Oktober // Månedens Svømmer på STT Årgang

2020-11-10

Tillykke til Olivia for at løbe med titlen som månedens svømmer på STT Årgang!

Olivia løber med titlen, da hun for det første har haft en fænomenal træningslejr på mange måder. Olivia var både positiv og dedikeret til træningslejrens træningspas, hvor vi b.la. så, at hun begyndte at arbejde på sine "svagheder" i hendes svømning, som f.eks. brystsvømningen og hendes catch. Mange svømmere ønsker som regel kun at arbejde på deres styrker, men Olivia tog en drejning og forstod, at man er nødt til at arbejde på sine svagheder for at blive endnu bedre. Derudover havde vi et natte-træningspas, hvor Olivia viste overskud og kom med en god energi til hele holdet, som nu stod overfor et hård træningspas. 

Til træning har vi, ligesom på træningslejren, oplevet Olivia med overskud og dedikation, hvilket har resulteret i forbedring af mange stilarter rent teknisk og resultatmæssigt. Olivia har også selv opsat et møde med Coach B., hvor formålet var at sætte nogle mål op på kort sigt samt tage en snak om hvad hun kunne gøre bedre til træning for at blive en bedre atlet. Ligeledes blev der snakket om mindset og det mentale i træningen. Dette viser seriøsitet, selvstændighed og man kan mærke, at Olivia i oktober-måned har fundet en gejst for hendes svømning, der nok skal gøre hende godt på sigt. 

Stort tillykke med titlen Olivia! :)