For at se kriterier for oprykninger til K2, kan der klikkes her

 

Overordnet mål for K2: 
Målet på K2 er, at svømmeren udvikler en god teknik i alle 5 stilarter. På K2 er målet også, at svømmerne lærer at være en del af en sund holdkultur og at de har et ønske om at være en del af den.

Målsætning for svømmeren:
Trænerne vil udarbejde individuelle SMART-mål, som svømmerne bliver sat ind i. Det er vigtigt, at svømmerne ved hvad de er på vej hen imod, så svømmerne bliver mere målrettede.

Målet med stævner: 
Svømmeren vil lære hvad det vil sige at være til et stævne. Det er helt normalt på K2, at stævnerne kan virke lidt skræmmende. For mange af svømmerne er det de første stævner, som de tager til på K2. På K2 tager man til stævner, som er beregnet til uerfarne unge svømmere, der lige er trådt ind i konkurrencesvømningens verden. Det er dog rigtig vigtigt, at forældrene støtter op om stævnerne og får sin svømmer afsted, da man egentlig bare gør dem en bjørnetjeneste ved at lade dem blive hjemme. Det er STT's erfaring, at svømmerne hurtigt bliver vante til stævnesituationerne såfremt de deltager hyppigt til de stævner, der bliver stillet.

Vandtider for K2:

Vi vil starte med at træne i den gamle hal med følgende tider: 

K2 Tirsdag Onsdag Torsdag
Mødetid 17.15 16.45 17.15
Vandtid 17.30-18.30 17.00-18.30 17.30-18.30
Dryland 18.30-19.00 18.30-19.00 18.30-19.00
Bassintype 25m 25m 25m
Antal Baner 3 3 3

 

Sponsorater som svømmeren kan gøre brug af:
Vi har en rabatkode til Svømmespecialisten som kan anvendes: Swim20 (Man får 20% i rabat).
Der er også god mulighed for at få rabatter på www.watery.dk, hvor vi har vores egen side.
Vi har også samarbejde med SportDirect, hvor vi får god rabat på klubtøj.
Info om sponsorater kan findes under vores sponsor-side på hjemmesiden.
Link: https://www.sttsvoem.dk/klubben/shop/ 

 

Holdbeskrivelse

Teknisk fokus i vand

Teknisk fokus påland

Trænings-pas

Grundlag for fokus

Mål for forældre

 

15-20 deltagere på holdet.

Man er som primært 2 år på holdet

Drenge 2008-2009

Piger 2009-2010

Svømmerne rykker op på dette hold, når de er modne og klar. Det kræver, at de opfylde visse kriterier (Se ovenover)

K2 er STT’s andethold i konkurrenceafdelingen, hvorfor svømmerne her tager næste skridt i udviklingen af at blive en god konkurrencesvømmer. På K2 arbejdes der videre med det udgangspunkt, som de fik i svømmeskolen, nemlig glæden ved vandet samt en videreudvikling af det høje færdighedsniveau. Dette skal overføres til indlæring af teknikøvelser i de 5 stilarter -> Fly, Ryg, Bryst, Crawl og Flyben UV. Samtidig tager K2 skridtet videre ift. at tage til lidt større stævner, såsom invitationsstævner. Her er det flest 1-dags stævner, men K2 skal som minimum have været til ét 2-dags stævne i løbet ad sæsonen for at få en blødere overgang til K1. Svømmerne skal på K2 skabe gode vaner til stævner. Her er det b.la. vigtigt, at svømmerne får svømmet udsvømning efter hvert løb, hvis muligt, som bliver en essentiel del på K1.

Svømmerne skal lære at samarbejde og have det godt sammen. Der vil i løbet af sæsonen være to træningslejre samt nogle sociale arrangementer.

Der skal som primært arbejdes i alle 5 stilarter, hvor rotation, rytme, armtaget, fremføring, isætning, benspark, vendinger, starter, pull out og flyben UV er af vigtighed. Svømmerne burde have lært en god hoved- og kropsposition samt vejrtrækning i svømmeskolen, men hvis dette ikke opfyldes startes dette som fokus, da det er essentielt for at kunne udvikle sig videre i de 5 stilarter.

På land skal der være stort fokus på koordination og gymnastiske øvelser. Det er af stor vigtighed at man på K2 får skabt et grundlag for gode vaner ift. landtræning og udspænding. Derfor er det vigtigt, at svømmerne får skabt et godt forhold til disse gennem varieret og sjov træning, der stadig giver mening ift. ovenstående fokus.

3 x 1,5 time i vand

3 x 30 minutter dryland

Der arbejdes på 2 træningslejre i løbet ad sæsonen. Der forventes deltagelse til disse arrangementer.

I alderen ca. 8-12 år er svømmerne i det man kan kalde en motorisk gunstig alder. Det er her der for alvor kan arbejdes med teknik, fin-motoriske og sammensatte bevægelser. Der er i denne periode ikke nogen synderlig gevinst ved decideret fysisk træning, så derfor skal der arbejdes efter princippet teknik før meter. Jo bedre svømmernes teknik er inden puberteten og kommer i den anden vækstspurt, jo bedre motoriske er svømmere når de er færdige med puberteten.

Det forventes og er obligatorisk at minimum en forælder pr. svømmer hjælper til i klubben.

 

STT har behov for

  • Officials modul 1-2
  • Holdledere