Tilmelding til sæson 2017-2018 i Swim Team Taastrup er nu åben

2017-06-06

Swim Team Taastrup (STT) er en svømmeklub i udvikling. I nuværende sæson har vi fået en ny svømmehal der er 50x25m, og skaber os perfekte træningsmuligheder. Vi har nu været i den nye hal i lidt over et halvt år, og er ved at finde os til rette.
Vi er derfor også klar til at tage skridtet videre og udvikle klubben fra at være ren svømmeklub til at blive en klub med vandsportsaktiviteter. I kommende sæson udvider vi derfor vores holdtyper. Der vil fortsat være svømmeskolen som du/I kender det, samt vores konkurrencesvømning og samarbejde med VAT CPH (som vi har haft i 27 år). Vi udvider næste sæson ved at åbne op for vandpolo, hvor vi åbner 2 hold, et børne og unge hold. Vi åbner 2 triathlon hold, et børne og unge hold; og så åbner vi efter nytår op for konkurrencelivredning for unge. Man kan læse meget mere om holdtyperne på vores hjemmeside.

Som noget nyt vil STT også udvide deres målgruppe, så der kommer også flere holdtyper for voksne. Vi har I mange år haft masters, men som noget nyt udvider vi med 4 nye voksenhold.

Vi kommer til at undervise i AquaFitness og Graviditetssvømning (AquaMamma). Man kan melde sig til et 10 turs hold, hvor man kan lære at svømme crawl. Og så åbner vi op for et motionshold, der træner 2 gange om ugen. Her vil man både dyrke motion, lære svømmetekniske færdigheder og være en del af et socialt fællesskab.

Vi går en spændende sæson i måde. Vi skal ikke kun udvikle os i klubben ved at åbne op for nye hold. Vi skal samtidig udvikle os fagligt og organisatorisk. Trænerne vil få løbene undervisning og inspiration til, hvordan man kan gøre undervisningen sjovere og mere motiverende for både børn, unge og voksne. Vi har desuden et stort mål i klubben om at blive mere synlige via vores hjemmeside, facebook-side og opslagstavle i hallen.

STT glæder sig meget til den kommende sæson og afprøve nye kræfter af – og vi håber du/I vil blive en del af vores vandsportsklub.

Med mange svømmehilsner
Helle Cornelius-Knudsen, formand for STT
Jeppe Engelsted Abildgaard, sportsansvarlig for STT