Målsætningen på 2. holdet er, at svømmerne skal udvikle deres generelle atletiske færdigheder og samtidig forbedre deres tekniske kunnen i vandet. På holdet er det målsætningen, at svømmerne opnår et højt årgangsniveau og de nødvendige færdigheder for at komme videre til Eliteholdet. Som udgangspunkt er træningen på 2. holdet baseret på det DIF kalder ’lære at træne’. Dette skal sikre, at svømmerne har de bedste muligheder, for sidenhen at fortsætte den sportslige udvikling. Det er også her de lærer at tage ansvar for egen svømning og udvikling. Det betyder at de skal lære hvad konsekvenserne er, af de valg de tager, og lære hvordan man træner med henblik på den fortsatte svømmekarriere. Holdet træner 6-7 gange om ugen, både morgen og aftentræning samt dryland træning. Svømmerene vil primært være piger i alderen 11-13 år og drenge 12-14 år.

Man kan læse mere information om vores samarbejde i Startfællesskabet VAT CPH på deres hjemmeside: www.vatcph.dk