STT Mastershold

Masterssvømning
Motion og konkurrence for voksne

Er du over 18 år – har lyst til at få strakt rygraden - motioneret hjerte og lunger - afprøvet dig selv i vand med masser af svømmeaktiviteter, eller trænger du til at genopleve nogle af de gode gamle svømmeminder men i et mere voksent og hyggeligt miljø?

Så er STT-masters holdet for dig!

Vi er ca. 25 svømmere i alderen fra 18 – 85 år, der svømmer 3 gange om ugen i Swim Team Taastrup (STT). Masters er defineret som svømmere, der bliver 25 år i indeværende år og op til den sene alder. Masters konkurrerer i årgangsklasser a 5 år fx 50 - 54 år og mange kan derfor blive ved at konkurrerer med jævnaldrende op til alderdommen.

DM for masters har åbnet op for, at 20 – 24-årige (premasters) også kan deltage. STT-masters har derfor tilgang af unge fra 18 år, så man kan svømme med i et par år og blive en del af holdet inden man stiller op til mesterskaber som premasters.

”fra vugge til krukke”

Oftest er masters tidligere konkurrencesvømmere, der har lært at svømme, og som vil genoptage svømningen i voksenalderen under mere fleksible og selvstændige rammer. STT-masters karakteriseres som et rummeligt hold med mange forskellige alders- og niveaugrupper med en stærk international profil og med et socialt sammenhold.


Holdet tilbyder

  • 3 gange ugentlig træning a 2 timer på kortbane med træner (BLP)
  • Motionssvømning og eller seriøs og målrettet konkurrencesvømning
  • Individuel teknikrettelse med videoevaluering – også undervandsoptagelser
  • Forslag til bevægeligheds- og genoptræning med fokus på skadesforebyggelsen
  • Sociale arrangementer

Derudover tager flere masters fra holdet til stævner, som er alt fra hyggelige invitations-stævner med efterfølgende socialt samvær til internationale mesterskaber for masters.

Træningssted

Taastrup svømmehal,
Parkvej 78
2630 Taastrup

Træningstider (bassintider):

Mandage

Kl. 20.00 – 22.00

Onsdage

Kl. 20.00 – 22.00

Lørdage

Kl. 07.00 – 09.00

Hallen åbner kl. 06.50

Kontingentet: 2.600,- pr år

Kontingentet indbetales via hjemmesiden - tilmelding her. Den ordinære sæson varer fra medio august til og med juni og indmeldelse sker efter en snak med mig.

Er du ny og vil starte op på holdet midt i sæsonen, skal du betale som følger:

August til og med december: 2.600 kr.
Januar, februar, marts: 1.800 kr.
April, maj, juni: 900 kr.

Du kan starte op med 2 prøvegange gratis for at se, om STT-master er noget for dig. Fortsætter du herefter, betaler du fra første prøvegang.

Poul Danborg

Træner for STT-masters
E-mail: pouldanborg@gmail.com

  • Masterstræner i Swim Team Taastrup, 2009 -
  • Masterstræner i Vestegnens Aqua Team, 2004 - 2009
  • Træner for danske masters, 2003 - 2007
  • Masterstræner i Lyngby Svømmeklub, 1999 - 2004
  • Juniorholdstræner i Lyngby Svømmeklub, 1997 - 1999
  • Cheftræner Støvring Svømmeklub, 1996 - 1997