Ved de Danske Open Masters på kortbane i Ringsted i sidste weekend tog STT-masters to guldmedaljer med hjem til Taastrups masterhold.
Mesterskabet, som er et åben DM for masters, blev afholdt af Dansk Svømmeunion, SVØM, i samarbejde med Ringsted Svømmeklub som vært i deres forholdsvis nybygget svømmeland.
I 100 meter brystsvømning for herrer fik Torsten Christensen, grp 55-59-årig, guld og en andenplads på den halve distance. Elsemarie Hjortkjær Petersen, grp 75-79-årig, tog 1. pladsen i 50 meter rygsvømning. Finn Bækgaard, også grp 55-59-årig, fik en andenplads i 50 meter fri svømning og en trejdeplads i 50 meter rygsvømning.
Guld-Grethe deltog ikke, da hun havde fravær på grund af sygdom og ferie. Guld-Grethe har i skrivende stund taget svømningen op igen og træner frem mod de nordisk masters mesterskaber, der netop afholdes i Danmark i år. NM går på skift mellem de nordiske lande og afholdes i 2011 i Bellahøjs helt nye svømmeanlæg fra d. 30. september i samarbejde NSF, SVØM og USG.
Flere fra STT-masters har sat næsen og træningsindsatsen op efter dette mesterskab.
På billedet ses fra venstre: Torsten Christensen, Elsemarie Hjortkjær Petersen og Finn Bækgaard






