I - glade svømme medlemmer har nok hørt at der finder DKM (Danske Kortbane Mesterskaber) sted i denne kolde juletid, nemlig fra torsdag d. 2 dec. til søndag den 5.dec. i Bellahøj.
Alle de store og hurtigere svømmere fra VAT var klar til at hoppe i vandet og gøre deres ultimative, samt at støtte holdet ved hjælp af trommer, rangler og højrøstede hep. Selvom det hele handlede om de store svømmere og deres præstation, fik de et ekstra lille heppekor om fredagen, hvor der var nogle små indbudte gæster med - der var nemlig et stærkt fremmøde fra Taastrups nye svømmehold T3, som var med inde for at heppe og føle stemningen ved at være til stævne.
De var meget imponeret over, hvor store de andre svømmere var og hvor hurtigt der faktisk kunne blive svømmet. Det var rigtig fedt at se de store tage imod de små; og ungerne blev rigtig glade, da VAT svømmerne ville skrive autografer til dem. De blev især vilde da Morten Klarskov (AIF) og Daniel Skaaning (STT) kom forbi for at skrive og bruge lidt tid med dem. Det gjorde lige turen lidt bedre for dem, og det var dejligt at se børnene så imponeret over hvordan vores svømmekultur er skruet sammen på.
T3 forlod hallen glade og med pebernødder. Alle virkede veltilfredse med turen, men før de forlod hallen helt, skulle de da lige hilse på hende damen fra "Vild Med Dans" (Lotte Friis), som hjertens gerne ville give en autograf til dem alle - og det skal lige siges her, at det ikke kun var svømmerne der blev lidt imponeret, også de dejlige forældre der var med skulle da lige kigge en ekstra gang ;)
Tusind tak for en kanon tur og GODT SVØMMET VAT
Jeppe
Foto: Jesper Westley